Afrika - fra gemmerne

Jeg har fundet den her tekst i gemmerne. Den er skrevet i tiden efter min rejse til Afrika i 07-08. Jeg har altid været i tvivl om den. Måske passer den fint til bloggen som opfølger på det polemiske indlæg om censur. Altså... 

Maison des jeunes, Bamako, Mali

                                                Ifni

                                                                     Goulimime

    Tan Tan

          Tarfaya

     Laayoune

   Dakhla

Nouadhibou                                            Chienguetti

   Nouakchott

              

                                                                           Timbuktu

Dakar

                                                                  Bamako

                     

             Vestsahara.

                                  (passeret)                               

                                Et grænseland

                              hvor alting

                            forandrer sig

                          pludselige

                        bål

                      skygger af mennesker.

                    Og det var midt

                  i ingenting, virkelig.

Alt er territorier.

Man trækker streger i sandet

d

i

n

s

i

d

e

o

g

m

i

n

s

i

d

e

Så forhandler man og forlader hinanden.

S

k

u

b

b

e

r

s

t

o

l

e

n

e

b

a

g

u

d

o

g

f

ø

r

e

r

en hånd gennem håret.

*

                                                           Mauritanien

                                                           (Optaget)

                                     Ukendt. Forvitret.

                                     Trancenderet. Transformeret

                                                           og trafikeret i blåt faldende støv.

                                                           Alle steds værende sandkorn.

                                                           I Tasken. I den krumning der

     har skåret os væk fra hinanden.

     Udstyr og lyde der forsvinder

     ind i blindheden. Ind i solens

     muskulatur der spænder sig

     om æblet i hulningen i

     kraniekassen i ansigtet der

     trækker sig sammen om

     kæbebenet og næsens bro

 ……………………………....................…erindring, tænker jeg og ser op………………................

………………………………………….…en fingerbred åbning ind i lysken………………………

………………………………………….....kødet… fluerne… såret………………………………..

………………………………………….…en sort kvinde slår………………………………………

…………………………………………. …et tørklæde om sit ansigt……...………………………...

……………………………………….........dagene og kendsgerningerne……………………………

………………………………………….…forsvinder ind under stoffet…………………………….

…jeg er rejst uden noget og alligevel………………………………………………………………...

…alle de nøgler til smalle døre……………………………………………………………………….

…gange under jeget…………………………………………………………………………………..

…vejen til Göteborg............................................................................................................................

…en febrilsk morgen med vandøjne………………………………………………………………….

…spejlet og henkastet kropslighed.......................................................................................................

…bakterieangst, sagde han og installerede mig………………………………………………………

(röda sten, blodbadet, broen og selvmorderne. De efterladtes beskeder. etc…etc…etc)

Blanke                                            våben                     

     Terre

Ørkener                                            Skov

Drømmemark

Og samtidig…………………………………..

Hører hjemmefra om gammel vens nye sofaliv.

Hver morgen spærrer jeg øjnene op

til vandrør og tyste papirer.

En bygning med kolde simple rum,

hvor ventilatorens faner klipper vinden,

der står som en tenniskamp mellem

de åbne vinduer og døren ud

til AFRIKA  

Jeg tænker, at jeg har mindst et hus indeni

Med have til

Trapper

Dyr

Skakter

Og byggepladsen bagerst

hvor du holder til

                                           

Øvelser i radioen.

                                           Du danser stadig.

                                           Er tavs mens kroppen bladrer

Du bader.

Du går omkring i huset.

Din hud er rød.

Dine baller.

Du siger noget og vender dig rundt.

Som alle svaner stanger du med halsen.

Dine firkløverøjne letter i små hop.

Nætternes marsk og høje horn.

Sådan husker du terrænet.

Ikke bakkerne, ikke himlens blå båd.

Men larm

så du til sidst måtte lægge dig ind under frekvenserne.

Spalter i din hornhinde.

Indad mod hjernen  som et øksehug.

(og du sover) (jeg ser på dig) (jeg tænker) (du er)

Jeg ved hvordan du hæver dine arme og velsigner mig med blod

du hæver dine arme og velsigner mig med jord

du hæver dine arme og velsigner mig med guld

du hæver dine arme og velsigner mig

med alt dit lort

du bare kalder og kalder

du bare ser og ser

inden i os springer de bomber så klynger af kroppe

sprænger sig vej gennem den hud vi holder op foran lyset

*

- Jeg er slet ikke vågen endnu, sagde du oppe fra køjen.

Vi havde passeret de neutrale stationer,

fortidens gendarmer og stationsforstandere

med kalotter bagerst på kraniet.

Alle drømte de om køkkenhaver og cølibat.

Om agurker der hænger høstmodent og krummer sig om verden.

Mens dørene klaprede

Forsvandt det indtørrede ved dit blik

Alt lugtede af lever

vi skar os.

Især på alle de kommentarer

*

Morgen her er stilhed. Få fugle og fremvisninger af bladhæng på de brune veje. Det er træerne der er mine venner. Jeg betror mig til dem og brænder dem. Præcis som hemmelige noteshæfter fra andre liv.

Jeg ved nu at ensomhed er terrængående og stier ender blindt                     

-------------

-------------

-------------

Sproget er særlig upræcist på denne etage, råber du fra førstesalen.

                                                                                        -------------

-------------

-------------

Der er så mange henvendelser, forklarer du

-------------

og

-------------

-------------

I det knitrende tøjs syninger gemmer de sig, de små soldater

Afskalninger ved din læbe og et stæreblindt sår over din lænd

Der er busser i alle retninger, men det hjælper ikke.

Du stod stille. Du græd.

Hvor på markedet finder jeg vekselererne?

Det er dit nye liv, et slags Texas på vrangen.

Det kræver siger du.

Men hjemme på puden ligger lidt af dit hår, et støvet øjeæble du har efterladt.

I krogen sidder folk i dybe sofaer og bare griner

*

Baghavens vipper:

du har glemt din aftale med  kirkekoret

jeg vil ikke forstyrre

du sidder med dine udregninger nede i krattet

henter ubekendte gennem nøglehullerne

før var dagene som spaghetti, sagde du inden vi sov i

hver sin seng under taget.

Det er nok ikke meningen, at jeg skal forstå det og jeg

forestiller mig at skifte ører

andre lyde og glemte redskaber, haveslanger, hæksakse,

faldefærdige hvide møbler, smulderråd

pletter fra forrige verdenskrig

de har afgjort opereret dig grundigt

det er lige så torsoen mangler og det er svært med de

svævende arme.

nu tager du en kande og vander bedet

alting foregår

cirkulært, så lineært, så kvadratisk

jeg sidder på trappestenen.

under mine såler sidder en rest

spættet svamp fra skoven

vi studerer fortsat de afgørende beviser

mens hundene bare gør

hold kæft råber du

forstyrret og revet ud af matematikken.

dine fyldninger forlader deres hulkehle

redskaberne samler sig i et bål

og noget fælles smækker lågen i

- Du taler for meget om ingenting, siger du - Det er måske rigtigt nok, svarer jeg mens myggene bare danser. Mens AFRIKA forsvinder udenfor. Mens min ven går tur i parken med sine duer.

Min ven går tur i parken med sine uvejr i snor. Med de gamle damer og det barn der fandt ham i ørkenen.

Han er langt væk og det plager mig.

Det er som om jeg staver forkert når han står der ved sit springvand og skriver i græsset at det ikke må betrædes.

Det er en erfaring.

Blod og håndjern.

Venner der forsvinder på deres bænke med alle deres tændstikmænd i snor og gamle damer.

Men var det ikke mig der satte af og passerede hidtil

glemte byer på min rejse ind i landet.

Jeg tror det. Jeg ved at pelargonierne blomstrede, at en af granerne havde skudt en gren ud til siden, at I sad på den og diskuterede mulige udgravninger og gåder.

(jeg vender kort og telefonerer)