Torsdag den 11 oktober modtog jeg mit sidste eksemplar af
Information, efter at have abonneret på avisen i et år. Jeg har modtaget en
række breve, hvor man opfordrer mig til at forlænge abonnementet. Det har jeg
valgt ikke at gøre. Det handler ikke om penge men om indhold, eller om det som
Katrine Hornstrup Yde, på side 2 i min sidste avis, skriver om, nemlig
Informations store behov for at udpege tendenser – især har min stigende irritation handlet om, at de
tendenser i kulturen man udpeger, for mig enten har været tydelige i årevis,
eller er defineret af et meget begrænset kulturelt udsyn eller måske bare
manglende mod.
Katrine
Hornstrup Yde tager fat i to tendenser Information har belyst. Dels
hipsterartiklerne, der kørte i slutningen af august og dels avisens artikel om
kvindelige forfattere, der er begyndt at skrive fra mandens perspektiv
(information 28. Sep 2012).
Jeg er
på mange måder enig med Hornstrup Yde, og agter at bruge hendes artikel som et
springbræt til en kritik.
Først
det med hipstere. Jeg har sjældent læst noget mere uinteressant, end de
artikler. Jeg har boet på Vesterbro i mange år og har købt en burger i ny og
næ hos Grill Isted Grill aka Mister Wong. At en gruppe mennesker vælger at
fejre ham er vel ikke udtryk for andet end at en gruppe mennesker vælger at
fejre ham? Den slutter der. Artiklerne om hipsterkultur taler sig selv ind i et
hjørne ved at definere en række sociale grunde og årsager. Jeg var ikke til
stede ved fejringen, men har på billeder set mange kendte ansigter fra
Vesterbro – ansigter, der har levet her og spist burgere her og drukket her,
lige så længe som jeg (fra cirka 1997) og sikkert længere og ikke kan
defineres som andet end beboere. Vesterbro er et sammensat sted, og denne
sammensathed kan ikke begrænses til en lynhurtig analyse. Efter min mening. Men
artiklerne er et udtryk for en snæver verdensforståelse, hvor man kun vil se
det, man ved eller har besluttet sig til at vide. Kunne man forestille sig
Information skrive om en lignende fejring af en lokal personlighed i provinsen?
Nej, det kunne man nok ikke.
På samme
måde har jeg det med Informations kønsdiskriminerende dækning af
litteraturstof. Det afgørende perspektiv er kvindens. Eller snarere et helt bestemt teoretisk syn på kvinden og de problematiker, der følger med. Der opstår i stigende
grad en slags minoritetsfascisme, når man konstant søger at definere det
litterære felt med så simple afsæt.
For ikke
at komme for langt ud i bundløse postulater, må jeg her gøre opmærksom på, at
det er min subjektive mening - en holdning, der er blevet mere og mere total
efter et års abonnement.
Artiklen
om kvindelige forfattere, der skriver om mænd er et virkelig godt eksempel. Problemet med artiklen er ikke forfatterne, flere af dem holder jeg selv af at læse, men først
og fremmest at artikelen er en ud af utrolig mange artikler om kvindelige forfattere, om kvindelige problemstillinger, om køn set fra et kvindeligt perspektiv.En artikel der gik den anden vej er utænkelig, og man må spørge, hvorfor Information ikke kan rumme et stort interview med yngre
mænd, der skriver om kønsproblematikker (med mindre det handler om homoseksualitet eller quere) eller alt muligt andet spændende, der
ikke bliver formidlet? Hvorfor laver Information stort set ikke nogen interview
med unge mandlige forfattere? Hvorfor forsøger man ikke fra kritikkens side at
forstå den yngre maskuline litteratur? Jeg kunne nævne Glenn Christian, Kasper
Thomsen, Rasmus A Rogvia, Lars Bo Nørgaard på sin blog og mange andre ret
voldsomme/ambitiøse/splittede stemmer, der totalt overhøres, fordi det de siger
ikke er passende, ikke ser godt ud på sofabordet, ikke kan defineres som noget
generelt eller simpelthen er for radikalt.
Min egen bog Læretid blev stort set defineret som nostalgi af Tue
Andersen Nexø. Der var intet blik for arbejdskultur defineret af tradition.
Intet blik for det maskuline fællesskab. Intet blik for de portrætter af mænd
fra provinsen, der er afgørende for bogen. Intet blik for den dobbelthed, der
definerer hovedpersonen udvikling fra dreng til mand. Sikkert fordi at når en
mand skriver om maskuline miljøer, bliver det ofte forstået som et udtryk for
noget kritisabelt eller ligegyldigt, frem for noget der rent faktisk kan være virkelighed og
faktisk en kønsvirkelighed, der ikke handler om, hvordan det er at leve på
Østerbro eller Nørrebro med en række hvirvlende identitetsbudskaber omkring
sig.
Mit bud
er, at det simpelthen ikke interesserer den snævre gruppe københavnske
akademikere, der sidder på flæsket på dagbladet Information. Mit indtryk er, at
der er en konstant kvidren rundt i et lukket rum. Kønsteoretisk er avisen
ensidig og dermed uambitiøs. Kulturelt begrænser den sig til hurtigt definerede
tendenser, og i det store hele virker det som om, man fra redaktionelt hold kun
ønsker at tage udgangspunkt i modefænomener. Et eksempel kunne være, da vi på morgenrøde.dk
lavede et stort temanummer om Afrika, et nummer med høj ambition, blev det
totalt ignoreret af avisen. Ikke at de skal skrive, om det vi laver, men
hvorfor ikke være nysgerrig og følge op på diskussioner uden for ens egen lille sfære?
Jeg skylder
måske at sige, at avisen stadig står stærkt i deres politiske dækning, i
udlandsstof og klimastof med mere, men kulturstof og især bogstof er ofte
præget af tommetykke floskler og ensidige blikke, hvor man slet ikke har øjnene
åbne overfor al det meget, der foregår på afstand af litteraturvidenskab på
Københavns universitet. Det er sikkert et udmærket studie, men perspektivet
virker til at være temmelig begrænset, og avisen Information er vel ikke et
skoleblad for studerende på overbygningen? Altså – der findes en anden verden,
den er ikke nødvendigvis uinteressant eller nostalgisk, fordi den siger noget andet,
end det man i forvejen synes at vide. Der findes en understrøm af problematikker,
der ikke diskuteres, da det åbenbart falder udenfor det, som man kalder
tendens. Det handler simpelthen om mangel på rummelighed, mangel på interesse
og derfor gider jeg ikke rigtig fortsætte med at købe avisen. Jeg er tydeligvis
ikke målgruppe.
kære peder frederik. for snart to år siden skrev jeg et lille harskt læserbrev om en tendensartikel om litterære tatoveringer (der var et dobbeltopslag og hele forsiden på bøger-tillæget, en mindre artikel i kultursektionen foruden som rubrik på selve avisens forside). kritikken valget information at fejre ved at genoptrykke et halvsides billede med en ung litterært tatoveret pige ved siden af læserbrevet. det var ret umodent.
SvarSletdet var på samme tid som Tue havde skrevet på måske bukdahls blog, at der ikke fandtes plads til at anmelde kronstorks Antologi 2010, det sagde redaktør peter nielsen! http://www.information.dk/244899
det er to år siden. siden har de pløjet løs med de tendensartikler, og jeg forlænger heller ikke mit abonnement den her gang. det bestemte jeg mig for, da de trykte ovennævnte artikel om kvinder, der skriver fra et mandligt perspektiv. den var mildest taget intetsigende. det var samme sektion, hvor en eller anden redaktør tydeligt havde grovskåret et ellers lysende interview med jens smærup sørensen (hvorfor sende en journalist på en to-dages tur til mors og interviewe en af landets store forfattere, hvis man alligevel fedter det ned på 1 side med billede, det er beyond mig!)
det var det. vi mødes som abonnenter på en anden avis.
jan høgh stricker
Denne kommentar har jeg modtaget fra Tue AndersenNexø (tak for den), og jeg poster den, da det ikke lykkes ham at få den lagt i kommentarfeltet. Jeg ved ikke, om der er noget, der ikke virker. I så fald kan man gøre mig opmærksom på det pr. mail: pederjensen@gmail.com
SvarSletTendensartiklerne er trælse, det er vi enige i, de er fyldstof, og det er af en eller anden grund helt umuligt at trænge igennem med den holdning inde på redaktionen. Jeg har ellers prøvet.
Mht. til min anmeldelse: nostalgi, jo. Men jeg har altså svært ved at se den som udtryk for en eller anden kønsteoretisk feminisme. Faktisk optager spørgsmål om køn mig ikke synderligt, i al fald ikke i den tekst, min vej ind handlede om fremstillingen af håndens arbejde. (Og jeg er akademiker og har aldrig gået i årevis på et værksted i provinsen. Skyldig!) Jeg skriver trods alt - det er det nærmeste, man i anmeldelsen kommer på noget om maskulin kultur: "På samme måde er der en fin åbenhed i skildringen af det lille værksteds svend og mester, af de forskellige kunder, af livet dér. Nænsomheden over for det sted slår igennem i sproget på en fin måde." Så.
Nåja, det er ikke skrevet for at du pludselig skal bryde dig om min anmeldelse, den bliver vi ikke enige om. Det var mere det at den skulle skrives ind i en kønsteoretisk konspiration.
PS: Alle elsker jo Hans Otto Jørgensen. Er han ikke urfiguren i fænomenet "ny dansk maskulin litteratur"? Jeg spørger bare.
Kære Jan
SvarSletJeg kan ikke huske dit læserbrev, som jeg nok ikke har læst, men husker til gengæld artiklen, du nævner. Det er mærkværdigt søgt på samme måde som artiklen om kvinders mandeperspektiv er mærkeligt søgt, og jeg tror, at denne søgte tendensfis, trækker seriøsiteten ud af avisen. Jeg kobler det så på en række mulige blikke på verden, der synes nedprioriteret af hvilke årsager? Hvad er det, vi har lært ved at læse om disse bøger med kvinder der skriver om mænd? Intet. Det er vel ikke engang noget nyt. Derfor irriterer det mig, på linje med hipsterartikler om en finurlig fejring af et lokalt fænomen.
Vh
Peder
Kære Tue
SvarSletTak for din kommentar. Det er naturligvis problematisk at diskuttere anmeldelser. Når jeg nævner din anmeldelse af Læretid, handler det vel om vinkling. Hvor du ser det nostalgiske, ser jeg noget levende, der naturligvis bunder i noget traditionelt og døende - træbåde og gammelt håndværk. Man kunne sige, at en pointe er mænds arbejdspladser, videreførsel af en måde at være i verden på, og et modsvar til urban splittethed. Dette er kønsrelaterede temaer, som jeg ser det, samtidig med, at det er almene. Det er rigtigt, at du anerkender værkstedsbeskrivelserne, og i øvrigt anerkender bogens sprog, men jeg havde en oplevelse af at din optagethed af det nostalgiske fyldte dit blik på bogen, uden at bogens øvrige temaer for alvor fik en chance. Det er naturligvis to syn på et værk, og det repekterer jeg fuldt ud. Jeg kan og vil ikke kræve, at man skal læse min bog på en bestemt måde, men når du hæfter dig ved det nostalgiske påstår jeg, at det handler om noget levende, der har med en bestemt måde at være menneske at gøre.
Kære Peder. Tak for en interessant karakteristik. Hangen til at udpege "tendenser", især inden for det litterære og sociale rum - ud fra særdeles tynde og ofte ensidige præmisser - er desværre ikke noget nyt for Informeren. Såvidt jeg husker skrev jeg selv et læserbrev for en 10-12 år siden, hvor avisen havde en hel temaserie om det revolutionære perspektiv ved visse internetaktørers netværk - sådan cirka, efter min hukommelse - hvilket måske KUNNE have været interessant, men som var og blev decideret grinagtigt, ikke mindst fordi man havde draget konklusionerne på forhånd, præget som de var af utopisk, uklar ønsketænkning osv osv. På den baggrund er din diagnose, Peder, ærlig talt forstemmende for een, der længe ikke har læst Information oftere end i ny og næ ... for jeg er ellers enig i, at Information har andre rigtig gode sider. Såvidt jeg husker, vel at mærke. Men det var lige præcis min irritation over meget det, som du skriver her, der i sin tid fik mig til at stoppe med at læse avisen dagligt. Ærgerligt, for åbenhed, kritik og ikke mindst udsyn savnes. Mvh Anders.
SvarSletHej Anders
SvarSletJa, det er netop ærgerligt, fordi der ikke er et reelt alternativ. I hvert fald ikke i Danmark. Og det er ærgerligt, fordi det problematiske i Informations valg af redaktionel linje i mit tilfælde skygger over det gode avisen bidrager med.
Tak for kommentaren.
Vh Peder
Til Tue forts.
SvarSletJeg må nok indrømme, at der er noget uklart i mit blogindlæg. Indlægget havde måske nok stået sig bedre med, at jeg ikke havde inddraget min egen bog, men blot andres. Dels mener jeg ikke, at Læretid har manglet opmærksomhed, og dels behøver din kritik ikke indgå i en kønsdiskussion.
Jeg gjorde det, fordi jeg synes, modtagelsen var et eksempel på en lidt mangelfuld læsning. Det havde nok stået sig bedre, hvis jeg havde fundet et eksempel, der ikke handlede om mig selv. I så fald kunne man diskuttere, hvorfor det er, at væsentlige temaer, litterære strategier, køn m.m., kan være med til at placerer værker og forfatterskaber i skyggen og hive andre frem. Man kunne diskutere modetendenser i litteraturen og kulturen, hvilket meget af min kritik nok gå på. Eksemplet kunne være Kasper Thomsens Termostatens Nat.
På den måde, ville indlægget have handlet rent om tendenshunger i dækningen af kulturstof og ikke om mig.
I forhold til HOJ kunne man så sige, at det jeg peger på, snarere er i de yngre generationer problemet opstår. Altså i den unge og helt unge litteratur, hvor HOJ´s er dækket fint ind, mangler man i den grad et blik på problemstillinger og måder at agere på blandt folk i min egen generation.
Vh Peder