Note om kakerlakker

Spørgsmål er som kakerlakker. De lever af skidt og af deres døde kammerater. De lever af det, vi taber på gulvet og de krummer, der fyger over bordpladen og ned bagved, når nogen glemmer et vindue, og det trækker op udenfor. 

Note om kakerlakker 2

Jeg så engang en i et display på en DVD maskine. Den kom kravlende hen over de røde tal bag glasset. Overfor boede en kvinde, der gik i bad for åbne vinduer. Omkring lejligheden lå de flade tage, en eftermiddag trak der tusinder og atter tusinder af stære ind over bygningerne, og de slog ned i pytterne på tagpappet. Jeg stod i stuen, udenfor skræppede fuglene, i platanerne på gaden, fra pytterne på tagene, nede mod kysten, der strakte sig mod Cannes til den ene side og ud mod Cap Des Antibes til den anden. Derude fangede Sønderjyden en stor blæksprutte. Han kom hjem i lejligheden, og stod med den strakt ud foran sit bryst. Tentaklerne nåede ned til gulvet. Han fortalte, hvordan det havde taget en time at dræbe dyret, at de havde været to, og at den ene svømmede op efter luft, mens den anden lirkede sugekopperne fri fra stenene.

   Jeg holder mig til kysten, eller udsigten ud over kysten og havet, fra altanen på Azurkysten, eller jeg holder mig til turen til Afrika, og husker, at der var en sammenhæng mellem det år i Frankrig, hvor jeg gik fra at være læredreng til at være svend, hvor jeg tog ned, da svendebrevet lige var ankommet i postkassen. Tog ned med en kuffert fuld af værktøj, en rygsæk med lidt tøj, og blev hentet af en mærkelig mester, der havde ankelkæde og gik i firsertøj.