Celeste - en antifascistisk roman?

Der er mange steder at starte i forhold til Jens Peter Kaj Jensens nye roman. Er det en politisk bog? En historisk roman? Et gotisk eventyr? Et feministisk skrift? Kan man tale om bogen som en vævning måske, en slags sammenføjning af øer? Måske. Jeg tænker den som en slags globaliseret skrift. En litterær og filosofisk bog, der har op til mange ambitioner, men som er kædet sammen af en ikkenational forståelse af verden eller med andre ord en international, globaliseret skrift med fornemmelse for at hiver man i en tråd i den ene ende af billedvævningen, strammer tekstilet til i den anden, og snoren vrider i det hele taget mønstret hele vejen, forstyrrer billedet. Celeste forstyrrer billedet, skærper noget i mig, nogle tanker, nogen opfattelser af verden, jeg længe har forsøgt at formulere. Noget der strækker sig væk fra det sted jeg står og derfor ikke er særlig dansk.

Men bogen er mange ting, og derfor blot et par pointer. Den handler i høj grad om frisættelsen af de undertrykte. Eller om den politiske ambition i det tyvende århundrede. 

 

Og så er bogen antifascistisk i en tid hvor højredrejningen i Europa har forstyrrende gode vilkår, i en tid hvor det igen er blevet farligt at være sort, roma, homoseksuel mv. i dele af Europa, er det faktisk helt enormt relevant, også selvom vi i lillebittedanmark, hellere synes at ville etablere os på øer med begrænset udsyn.

Celeste vil fortælle os om det overgreb, den undertrykkelse og den fascisme, der er og var reel, om ofrene, der ikke havde gang i et lille identitetsprojekt, men som reelt blev udryddet, skudt, gasset, holdt nede, undertrykt, og i dette nu bliver det eller er ved at blive det indenfor Europas grænser. Det vil sige: al den hatecrime, der reelt findes i Rusland. Det vil sige: alle de særlove vendt mod romaer. Det vil sige: al den reelle undertrykkelse af afrikanske prostituerede i vores gader. Den voldtægt, der defacto foregår neden for min hoveddør. Det er dem Celeste handler om. Det at de til hver en tid findes, og at der til hver en tid må være et modsvar.

Så jo, Celeste er måske primært en politisk bog. 

Og så holder den alligevel op med at værre politisk, så bliver den mærkelig gotisk, brutal og opløst mod slutningen.  

Jeg ved det ikke. Læs den, det er mere interessant end november.