den nye Inger

Jeg åbner lemme. Nu. Nu. Men der er ingen. Til sidst er der intet gulv. Kun min seng og alle lemmene i gulvet. En efter en står de som fladmaste rejsninger og i dybet sejler lortet forbi. Ligene ikke mindst. De små mentaldiktatorer med deres koklokker. Klokkernes klang fra understrømmen. Røvtidlig død. Jeg smækker i og sover. I drømmen er butikkerne åbne. Fuck. Gå bare hjem, jeg slukker. Nu forlader de deres diske. Tager frakkerne på. Hinanden under armen. En af de blonde hvisker. Hun er den nye Inger. Så ser de på hende. Det er fra scenen hun lyser. Hun lyser. Ja. En linje. Nej to. I hvert fald forlader de byen, passerer floden og når op på gallerierne. De står deroppe og indstiller lamper. En regisør fra flåden træder vande i orkerstergraven. Der er lidt overfyldt og han må have fat i sine vinger. Nu puster han. Vi eller de står på gallerierne og tvivler. Iris åben til tyve procent siger de. Vi lystrer. Faldet af en hvid ellipse på de skrå brædder. Hun gør. Vi går. Bænkene lyser op i natten. Tateren spiller skak ved betonen. I byens revers hænger de leende. Koklokkerne rangler tiden ned. Åh. Et lille paradis senere siger Hertha og lukker sig ind. Vi gemmer os under sengen. Den rødhårede er tilbage. Hendes svælg når brystbenet. Hvad. Eller hendes nøgenhed i hvert fald. Et fad af afkalket hud. En grimasse af begær. Et nærværende cirkus. En dør ud. Vi går. På markerne finder man tråden. Den når næsen af det næste store dyr. Jeg spinder. I hvert fald ikke dette siger hun og går tilbage, træder hen over kulissekanten og ind midt i byen. Floden strømmer fra øverste parket. Jeg står et sekund og betragter konstruktionen. Bag på fladerne af by ligger et fletværk af tømmer. Så fint høvlet. Så fint føjet til. En helt ny Inger. Sluk det billede. En helt ny skabelse. Et intrigant øjeblik. Jeg ser ned mod slottet og parken. Derinde i hylsteret af noget døende går vi rundt. Jeg kan se vores skridt. De glimter i mørket. Og de træder ned mod sanatoriet. Jeg vågner i sengen. Det er mørkt. Et sted af gangen. Det er min definition af virkeligheden. Et sted af gangen. Jeg træder ud og gør min gymnastik. Flasken ved døren og en tallerken. Igen et spørgeskema jeg må afslå. Jeg ved ingenting, skriver jeg og returnerer. Jeg drikker. Jeg ryger. Jeg træder væk fra sengen. Læner mig op ad væggen og lytter.