(afskrift fra
notesbog)
Så er det sidste
aften i Madrid. I morgen tager jeg hjem.
Jeg sidder på Kindtanden,
bogcaféen, og drikker en kop kaffe. Klokken er cirka 18.30. Jeg lytter til
samtalen ved nabobordet. En spansk pige, der er ved at lære engelsk (der ligger
en lærebog på bordet), taler og en mand, hendes lærer, lytter og
kommenterer. Han er amerikaner, han har en lidt irriterende attitude –
bedrevidende, udtryksløs, arrogant. Hun spiser en bolle med marmelade og taler
pludselig om sex. Hun siger: they are having an argument because he want´s the sex
and she not. Han afbryder hende, med en stemme, der ikke kender udsving. That´s
not true, siger han. It´s kind of a kliché. Hun retter noget i det hun sagde,
og han godkender det. That´s more realistic, siger han, og hun begynder at tale
om en biograf i nærheden, hvor de viser film på originalsproget med
undertitler. Måske er han en god lærer, måske mangler hun kun lidt selvtillid
for at tale fint, flydende og forståeligt engelsk. Måske sidder de i et
offentligt rum, for at hun kan få den selvtillid, der mangler. De taler om
tv-serier. That one, siger han, you don´t have to understand. It´s all about
violence. Han er udtryksløs. Jeg håber ikke, at hun er ved at forelske sig. Det
bliver uforløst. Jeg får lyst til at sige det. Først at give hende et
kompliment for hendes engelsk og så sige: don´t go there. Jeg drikker lidt
kaffe. Hov, der står Robert Walser på en hylde. Nu siger han: I like british
television. Hun siger noget om spansk og italiensk fjernsyn: they are often
naked, siger hun, the wemon. Hun
holder næste sætning. Kigger på ham. Han reagerer ikke. Hans ansigt er stift.
Han ser faktisk vred ud, utilfreds ud. I don´t like that, siger hun så.
Nervøst. Leder lidt. Er det det rigtige, jeg siger, synes hun at tænke. Hvad
mener han? Tænker hun det? Det tror jeg. Nu svarer han: It get´s boring, siger
han, all this nudity. Nu taler de om de ting de ikke kan lide. Om det de ikke
bryder sig om. Hun holder op med at tale om sex og nøgne kvinder. I stedet
rejser hun sig pludseligt. You wan´t to walk, siger hun. Jeg skæver til hendes
sorte frakke, hendes ansigt. Hun er sminket som en stumfilmsstjerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar