Netop nu lader det til at franske og malinesiske styrker nærmer sig Timbukto, byen, der siden 1100 tallet har været knudepunkt for handel, tænkning, religiøs praksis med meget mere i den ellers så tomme ørken.
Jeg var i Chienguetti, Mauretanien, nogen tid før jeg endte i Timbukto, men de to byer er hægtet sammen tidsmæssigt og kulturelt. Karavanerne, der bevægede sig gennem Sahara med salt, elfenben, guld og andre værdier, transporterede også viden. Denne viden blev nedskrevet på tørrede huder og arkiveret. I Chienguetti kan man bese disse ældgamle biblioteker, kan man se disse dokumenter. I Timbukto, var der et lignende universitet eller vidensforsamlingspunkt og en hel del andet grundlæggende vigtigt for udviklingen i regionen. En udvikling, der var baseret på stor rigdom, en rigdom der rygtedes til Europa, og som var meget medvirkende til, at man for alvor begyndte at interessere sig for at kolonialisere Vestafrika. Altså ledte denne viden og denne rigdom til at franske opdagelsesrejsende og soldater i en lind strøm begyndte at bevæge sig ind i de ufatteligt ufarbare egne, og gennem flere århundrede måtte lide døden uden at opnå viden om denne sagnomspundne by. Først meget sent lykkedes det franskmændene at få hold på denne ørkenby, der nu gennem et års tid har været belejret af brutale mennesker, der blandt andet har smadret flere Sufisymboler og gravsteder - religiøs intolerance når den er værst, vendt mod den i Mali mest udbredte form for islam, nemlig sufisme.
Jeg håber, det lykkedes at vriste denne perle i verden tilbage fra islamisterne, så byen igen kan blive et sted, man kan besøge, som jeg selv gjorde engang.
Jeg var i Chienguetti, Mauretanien, nogen tid før jeg endte i Timbukto, men de to byer er hægtet sammen tidsmæssigt og kulturelt. Karavanerne, der bevægede sig gennem Sahara med salt, elfenben, guld og andre værdier, transporterede også viden. Denne viden blev nedskrevet på tørrede huder og arkiveret. I Chienguetti kan man bese disse ældgamle biblioteker, kan man se disse dokumenter. I Timbukto, var der et lignende universitet eller vidensforsamlingspunkt og en hel del andet grundlæggende vigtigt for udviklingen i regionen. En udvikling, der var baseret på stor rigdom, en rigdom der rygtedes til Europa, og som var meget medvirkende til, at man for alvor begyndte at interessere sig for at kolonialisere Vestafrika. Altså ledte denne viden og denne rigdom til at franske opdagelsesrejsende og soldater i en lind strøm begyndte at bevæge sig ind i de ufatteligt ufarbare egne, og gennem flere århundrede måtte lide døden uden at opnå viden om denne sagnomspundne by. Først meget sent lykkedes det franskmændene at få hold på denne ørkenby, der nu gennem et års tid har været belejret af brutale mennesker, der blandt andet har smadret flere Sufisymboler og gravsteder - religiøs intolerance når den er værst, vendt mod den i Mali mest udbredte form for islam, nemlig sufisme.
Jeg håber, det lykkedes at vriste denne perle i verden tilbage fra islamisterne, så byen igen kan blive et sted, man kan besøge, som jeg selv gjorde engang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar