-->
Jeg tilbragte november i Wien. En dag, lige omkring
Forfatterskolens 25 års jubilæum, ringede Peter-Clement Woetmann. Han ville
høre om jeg var i Kbh. Og om jeg eventuelt kunne deltage i noget DR noget.
Det blev
ikke uddybet, og de fandt nok en anden til det, der viste sig at være en debat
på Deadline (har den mon været sendt?).
Men i
går, da jeg stod i snestormen på Gammel Kongevej og skuttede mig op af
møbelbutikkernes evige varme, ringede PC for at forklare, at det havde været
noget med noget debat om dækningen af skønlitteratur på fjerneren. Altså noget
holdningsnoget.
Nuvel,
det tænkte jeg lidt over, selvom de ikke har ringet.
Det slog
mig, at det er en mærkelig omvendt verden. Altså, har man ikke et problem, hvis
man beder forfatterne fortælle, hvad der skal komme i fjerneren? Svarer det
ikke til at bede DR´s kulturredaktør Morten Hesseldahl skrive ens bøger?
Altså,
så vidt jeg ved, sidder der en hel del gode hjerner på DR. De er uddannet i at
tænke form, format, formidling og den slags så hvorfor spørge forfatterne?
Kunne
man forestille sig Deadline invitere fire gartnere i studiet for at diskutere
dækningen af havestof? Eller kokke (det kunne man nok godt, disse halvguder udi
kunsten at stege en frikadelle på hundrede nye måder), eller…
Jeg
tror, problemet med dækningen af litteraturstof er, at det kræver mod. Man er
nødt til at sige, det her er vigtigt. Det her er dannelse. Og hvis man vil lave
det seriøst, skal man gøre bogprogrammet selvstændigt fra det marked, der
ellers definerer hvad der er ”vigtigt” på litteraturområdet i Danmark. Altså,
man må vriste det fri af stereotyperne og forfatteren som superstjerne og
beskæftige sig med værkerne, ikke personerne, og det kræver mod i denne tid, et
mod, der igen kræver litterære tilrettelæggere uddannet til at forholde sig til
format og form indenfor tv-mediet. Dem er der måske ikke så mange af, men de
findes.
Man kan
så sige, at når man læser dette: http://www.information.dk/318977
om P6 beat, er det op ad bakke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar