tirsdag den 6. november 2012

Kunstprojekt Roskilde Bibliotek




IN WORDS DROWN I
9. NOVEMBER – 2. DECEMBER 2012

DELTAGENDE FORFATTERE & KUNSTNERE: Nikolaj Zeuthen (DK) & Parfyme (DK/US), Peder Frederik Jensen (DK), Cia Rinne (SE/FIN) & Sebastian Eskildsen (DK), Kristoffer Raasted (DK), Amalie Laulund Trudsø & co. (DK)

KURATOR: Mille Højerslev Nielsen (DK)


IN WORDS DROWN I er i første omgang et eksperimenterende udstillingsprojekt, der vil udvide forfatterens og læserens forståelse af litteratur. Ønsket med IN WORDS DROWN I er at give litteraturen et rum, hvor den kan udfolde sig som udadvendt, sanselig og kropslig. De deltagende forfattere er derfor blevet givet den æstetiske udfordring, at de ikke må deltage med værker i bogform, fordi bogen i sig selv er et lukket og afgrænset rum. Hvad sker der, når ordene gøres fri af bogen? Hvis vi arbejder med og undersøger selve litteraturens kunstneriske kerne? Er litteraturen afhængig af bogen, eller er den det ikke? Til udstillingsprojektet IN WORDS DROWN I får Peder Frederik Jensen ikke kun lov til i sin roman Læretid at skrive om sine erfaringer som bådbygger og bruge den terminologi, der knytter sig til faget, men også fysisk og konceptuelt at fremvise sit håndværk. Og Kristoffer Raasted får ikke alene lov til at reflektere over rumfor- ståelser og adfærdsmønstre, hans refleksioner får liv, idet han danner labyrintiske spor med bogreoler og dertil de- signer kaleidoskopiske briller, som biblioteksgæsterne på Roskilde Bibliotekerne kan låne og tage på. Cia Rinne, der efterhånden har lavet en del projekter, der udfordrer vores måder at tænke sprog, litteratur og kunst på, bidrager med lydmontagen ‘sounds for soloists’, skabt i samarbejde med lyddesigneren Sebastian Eskildsen og sidst fremført under Louisiana Literature. Nikolaj Zeuthen samarbejder med kunstnergruppen Parfyme, der med udgangspunkt i en af hans animerede fortællinger, fortalt og vist gennem tegninger og powerpoints, om drengen Eigil, der drøm- mer sig væk til en fantasiverden, så snart han kravler op i sit træhus, bygger selv samme træhus, som biblioteks- gæsterne kan sætte sig ind i og på den måde blive en direkte del af fortællingen. Sidst vil Amalie Laulund Trudsø, hvis debut Koordinater udkommer i starten af det nye år, få forskellige filminstruktører til at lave kortfilm baseret på et udvalg af hendes prosatekster, der alle relaterer sig til gader og oplevelser i København.
Med IN WORDS DROWN I I vil vi gerne fremhæve vigtigheden i, at man i litteraturdebatten og den litterære offentlighed bliver mere åbne overfor en udvidet for- ståelse af litteratur som udfoldelsesrum. Litteraturen og oplevelsen af den forfladiges ved udelukkende at tænke, at litteraturen og forfatteren kun har en stemme indenfor bogens grænser. Vi ønsker dog ikke at erklære bogen for død eller sige, at litteraturen kun har sin berettigelse, hvis den kan og tager fysisk form. Men det er målet at skubbe til grænserne og diskurserne omkring litteraturen og dens muligheder.

In Words Drown I

FERNISERING D. 9. NOVEMBER PÅ ROSKILDE BIBLIOTEKERNE KL. 16-19
Med Udstilling, Taler og Oplæsning
EFTERFEST PÅ GIMLE FRA KL. 20-02 Koncert med punk-rock-bandet Bright Kids, som forfatter Kristoffer Raasted spiller i, Koncert med Lakris, der med sang, tuba, saxofon og trompet fortolker kendte sange og DJ Ramses vender plader mellem og efter koncerterne.


SE FORFATTERINTERVIEWS HER:
http://www.youtube.com/channel/UCJJhZUL- 6VuNPSlGC3NjF_YA?feature=guide
FØLG IN WORDS DROWN I på facebook.com/inwordsdrowni
KONTAKT:
t: 25 380 381

IN WORDS DROWN I er støttet af Statens Kunstråd 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar