Netop gået i gang med at læse Achille mBembes bog On the postcolony. Meget spændt. Meget ivrig for at læse. Det gav lidt noter til manuskriptet:
Kan man overhovedet forstå Europa uden at forstå Afrika? Er vi
ikke kulturelt/historicistisk så indlejret, sammenflettet, indfarvet og afhængige af
hinanden, som forklaringsmodel, som ophav, som modstand, tilknytning, frastødning, så det spørgsmål bliver relevant? Kan vi overhovedet fortælle om Europa uden først at fortælle om antikken og før det om de ældste samfund, og efterfølgende om konsekvensen af
antikkens kolonialisering af verdens tankegods. Ville der være et moderne Kina
uden Aristoteles og Platon? Ville der være et moderne Afrika, et døende Europa,
et flagellerende Norden, uden den tænkning, den sammenhæng, logik og æstetiske fornemmelse, grækerne indtraskede i verden med deres evighedssandaler?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar