I dag blev jeg ringet op af Hans, den tidligere danske konsul i Cameroun. Han har boet i Cameroun i 40 år, og jeg mødte ham på min rejse dertil. Jeg har skrevet en artikel om ham, der kommer i magasinet Danes, et blad for udenlandsdanskere, om en uges tid, hvor jeg forsøger at vise sammenhænge mellem udvikling og erhverv og forsøger at give så ærligt et portræt af et menneske, der er meget fjern for min måde at leve på. Vores erfaringer er naturligvis uhyre forskellige. Han har arbejdet som forretningsmand i Afrika i et langt liv.
Men han ringede af to grunde: dels ville han gøre mig opmærksom på, at situationen i grænseområdet til Den Centralafrikanske Republik er blevet forværret (som alt der har med CAR at gøre), og at der er stigende grad af banditvirksomhed i området. Det er eks-soldater fra de to grupper Seleka og Anti-Balaka, og deres intentioner er udelukkende negative.
Seleka er spirret fra opstande og krige om diamanter og magt i det nordlige CAR. De hænger nøje sammen med Tchad og tiltrækker lejesoldater fra hele regionen. Det skrev jeg om i min anden artikel i Information om min rejse, og vil ikke gentage det, blot konstatere at tingene altså bliver værre.
Det andet Hans havde at fortælle var, at han havde læst i Jyllands-Posten, at en dansk politiker insisterede på at bruge ordet "neger". Han ved jo intet om Afrika, sagde Hans. Her er der ingen, der kunne finde på at bruge det ord, med mindre man vil værre nedladende. Ingen bruger det ord i Cameroun. Man siger hvid eller sort, hvis man endelig skal specificere.
Jeg kunne tilføje, at eksemplet er meget typisk på en form for dansk mentalitet overfor verden: jeg vil bare have min ret til at gøre sådan eller sådan, og så i øvrigt ignorere at jeg måske er på for lang afstand og for lidt vidende om verden, til at konstatere og udtale mig skråsikkert. Det er klart nedladende at bruge et ord, der refererer direkte til slaveri, også selvom en eller anden lille venstremand mener, det kan defineres som politisk korrekthed. Det handler om et meget alvorligt kapitel i verdenshistorien, der også handler om os, selvom vi som land og kultur på mange måder ignorerer eller glemmer at forholde os til vores historie. Vi har profiteret på ejerskabet af land i Afrika, på Afrikanske mennesker, på slavehandel og vold. Det er en afgørende del af årsagen til vores rigdom og det ligger i sproget, også selvom en tilfældig bondeknold fra det såkaldt liberale parti mener, det er hysteri.
Jeg vil opfordre venstremanden Esben Lunde Larsen til at gå en tur på Christianshavn. Kig på pakhusene og tænk lidt over, hvad rederierne og skibsførerne tjente deres penge på. Tænk lidt over hvad sprog er. Om hvor meget magt, der ligger i ord.
Her er artiklerne fra Camaroun:
http://www.information.dk/483517
http://www.information.dk/483841

Ingen kommentarer:
Send en kommentar