Tilbage til Afrika. En lille update fra Cameroun

En lille update fra Cameroun. Jeg befinder mig stadig i hovedstaden Yaundé, hvor jeg har tilbragt et par dage med at møde folk. Jeg har talt en del med den tidligere konsul i landet, som jeg fik kontakt med via magasinet DANES. Han har boet her i 40 og står blandt andet bag et stort og meget vellykket vandforsyningsprojekt. Han hedder Hans Nielsen. Han hentede mig i lufthavnen i sin store firehjulstrækker med chauffør. Sådan er jeg aldrig ankommet til Afrika før. Så simpelt.

  

Jeg har mødt og talt med Damien fra organisationen RESPECT, der primært arbejder med mellemfolkelig udveksling. Hovedsageligt skolebørn i Canada, USA og Europa, der sættes i forbindelse med jævnaldrende i Cameroun. Men Damien helt store indsats er det sociale arbejde han laver i hovedstaden. Der er ret store grupper af flygtninge fra de omkringliggende lande, der generelt lider af ustabilitet. Det vil sige Tchad, Congo, DCR og Den Centralafrikanske Republik (CAR). Disse flygtninge søger ofte mod hovedstaden, hvor de så ender nederst i den socioøkonomiske pyramide. Det er ikke altid det smarteste sted at befinde sig og slet ikke i Afrika.

   Damien sørger for folk. De unge kan ringe til ham, når de kommer  i knibe. I disse dage har han travlt med en ung fyr fra Tchad, der er blevet fængslet for en mindre forseelse. Drengen er 16 år. Det kan man ikke, som Damien siger. Ikke i den alder.

   Men han arbejder generelt med at forbedre vilkårene for flygtningene. Hans organisation arbejder egentlig med børn, men hvis man ikke arbejder med familierne også, er det ligegyldigt at hjælpe børnene, så den primære indsats handler om de yngste, men den reelle spreder sig over alle aldersgrupper.  

I dag mødte jeg kort en mand fra CAR. Han kom til at begynde med lidt for sent, så Damien og jeg spiste lidt mad på det franske kulturinstitut. I mellemtiden var han ankommet til kontoren, og nu var det os, der var forsinkede, så det hele endte med at blive udsat til i morgen. Det hele vil sige et slags interview med manden, så jeg kan finde hoved og hale i hele den komplekse virkelighed disse mennesker lever under. Ikke at jeg tror, det lykkes, men jeg vil gøre en indsats.

   Jeg var på UNHCR´s kontor i dag, hvor jeg havde et kort møde med deres kommunikationsassistent. Hun kunne ikke hjælpe mig, med andet end en opfordring til at tage ud til lokalkontoret østpå. Det gør jeg så – søndag eller mandag.

Men ud over det, er det en stor fornøjelse at være tilbage i Afrika. Jeg vidste ikke man kunne savne at sidde sammenklemt i en delt taxa med fire andre, med vinduer, der ikke kan lukke og en larmende, forurenet storby, der trænger sig ind alle steder. Store højtalere foran enhver lille butik, fattigdom og det stik modsatte. Frisk skåret ananas i en vejbod. Den slags kan man sagtens have savnet uden at vide det. Skuldrene kommer ned, øjnene åbner sig. Alt er i vinkel.

Deres udsendte