Mali #2 Baggrundsstof ønskes

Mali knækker over på midten. Det er dybest set det grundlæggende i denne konflikt. Eller, der går et spor over Afrika mellem ørken og landbrug, mellem nomadekulur og fastboende. Dette spor er inficeret af diverse former for konflikt, religiøst vanvid, narkotransport, grundstofkonflikt you name it. Hele dynen af potentielle konfliktskabere.


I disse dage har det slået mig, at man fra de store danske mediers side ikke har præsenteret en saglig baggrundsartikel om konflikten i Mali (i hvert fald ikke på nettet). Det kunne måske skyldes, at der ikke længere sider folk på redaktionerne, der har den nødvendige viden eller det nødvendige kendskab til Afrikastof og slet ikke til Vestafrika. Det er problematisk, at man kan bruge energi på artikler om, hvad en Herculesflyver er og kan, at man her til aften kan læse store artikler om gidseltagningen, men ikke kan finde en ordentlig baggrundsartikel, eller snarere en række artikler, at man så ikke har den ambition at redegøre for de mange komplekse forhold, der er afgørende i denne konflikt.
   Det her handler ikke om at Frankrig på grisk manér vil rekolonialisere Mali. Det handler ikke kun om resourcer. Det er givet, at det også handler om resourcer. Det handler helt sikkert om arbejdspladser og marked, men ikke kun.
   Det handler også om franskmænd. Jeg kender ikke det præcise antal efterkommere af Vestafrikanere i Frankrig, men det er rigtig, rigtig højt. Masser af disse mennesker ønsker ikke at se deres forældre eller bedsteforældres hjemland overrendt af Islamister. Selv om sammenligningen er lidt tyndbenet, ville man måske kunne se samme forhold gøre sig gældende på Island. Ville man fra dansk side intervenere på Island, hvis de pludselig stod i en lignende situation? Ja, det tror jeg, man ville.
   Det handler om, at et mindretal af en mindretalskultur (tuaregener) er gale jihadister, det handler om en meget, meget lukrativ kokainrute gennem Vestafrika og op til vores Europæiske næser, det handler om at misbruge magt på mange niveauer og om at glemme et folk. Det handler om, at det ikke er en reel mulighed at overlade en befolkningsgruppe til domstole, der hugger hænderne af folk m.m. i et land, hvor det på ingen måde og aldrig har været kutyme.
   Mali er et land, der er vugge for så meget andet. For eksempel for rytmisk musik. For ældgamle kulturer, der strækker sig flere tusind år længere tilbage end den aparte udgave af islam, som Jihadierne ønsker at indføre, hvor man i Allahs navn smadrer kulturskatte i Timboukto. Fordriver folk. Dræber. The works.

Det der foregår i Vestafrika, ikke bare i Mali, er af stor politisk betydning for Europa. Man kunne nævne utallige ting: flygtningestrømme, sikkerhed, økonomi, stoffer. Der er så mange temaer, der berøres når man begynder at synke ned i stoffet omkring Vestafrika, men beskeden i medieverdenen i Danmark har længe været, at det ikke er interessant. Det er en offentlig hemmelighed. Da jeg rejste til Afrika, søgte jeg i Infomedia på landet Mauretanien (gigantisk naboland til Mali). Det indeholdt på det tidspunkt i 2007 to artikler. Allerede dengang var der mange årsager til at beslæftige sig med Mauretanien, Mali, regionen. Ikke mindst flygtningeprobematiker, men også afrikansk jihad m.m. Men det gjorde og gør man ikke. Derfor kan man heller ikke i dag præsentere avislæserne, i hvert fald på nettet, for en saglig baggrundsartikel. Det er vel ikke en overraskelse? Jeg mener, det er nyt Frankrig bomber og Danmark støtter dette, men det er på ingen måde en ny konflikt.

Jeg håber, det kommer snart. Ellers må man ty til udenlandske medier, der sagtens og i overmål kan dække og udrede på et højt niveau.

Men i hvert fald tænker jeg, på de folk jeg mødte, på om de er døde, fordrevne, i krig, eller måske i en flygtninglejr et sted.